VIGGA Økologisk bomuld og uld


Økologisk bomuld og uld

VIGGA laver børnetøj og ventetøj, der er miljøvenligt i hvert et produktionsled.

GOTS copy

VIGGA gennem nåleøjet

VIGGA er stolt over at bære et af tekstilbranchens strengeste certifikater. GOTS er en forkortelse for Global Organic Textile Standard – en international, anerkendt mærkningsordning, der garanterer, at VIGGA tøjet er lavet af mindst 95 % økologisk materiale, og at produktionen er både miljømæssigt og socialt ansvarlig. 

Skal man leve op til det internationale GOTS-mærke, må der kun bruges kemikalier, som ikke er giftige, kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller miljøbelastende. Alle blegemidler, farvestoffer og vaskemidler, som bliver brugt i produktionen, skal leve op til en række strenge krav til miljø og sundhed. 

VIGGA bruger kun bomuld, som er dyrket helt uden brug af pesticider og andre farlige sprøjtemidler. En uafhængig certificeringsenhed holder øje med hvert et led i produktionskæden – fra bonden på den økologiske bomuldsmark over spinderi og farveri til importør. 

VIGGA™ ulden er miljøcertificeret, klor-fri og uden skadelige kemikalier. En bæredygtig enzymbehandling har sørget for at fjerne alle de stive dækhår fibre, så ulden er blødest mulig.

GOTS certificeringen er også en garanti for, at vores leverandør ikke benytter børnearbejde, at de ansatte har lov til at organisere sig, og at arbejderne ikke diskrimineres eller underbetales. Alt spildevand bliver renset effektivt, og alle internationale arbejdstagerrettigheder overholdes.

GOTS har godkendt VIGGAs produktion, leverandør og designvirksomhed under licensnummeret: 834125. 
Selve abonnementsservicen passer ikke ned i en standard GOTS-kasse, men det betyder ikke, at vi ikke ser vores service som en del af helheden. Derfor vasker og renser vi VIGGA tøjet med omtanke. Det sker på et svanemærket renseri, der er nænsom ved naturen og skåner din babys sarte hud.

Hvis du vil vide mere: Global-standard.org